23948sdkhjf

Vognmandsfirma fylder 100 år

Vognmandsfirmaet Laur. Christensen og Sønner A/S – bedre kendt som Vognmanden fra Slagelse - kan fejre 100 års jubilæum på tirsdag den 22. oktober 2019.

Det er nemlig 100 år siden, at Lauritz Christensen etablerede sig som vognmand i Slagelse.

Han startede med en lastbil, og det var noget af en sjældenhed dengang. Han var faktisk den første vognmand med lastbil i Vestsjælland. Lastbilen var en brugt Hansa-Lloyd, som var blevet brugt under Den første Verdenskrig.

I dag drives vognmandsfirmaet af fjerde generation, Lars Christensen, som overtog firmaet fra sin far, Steen Christensen, i 2013.

- Vi vil gerne bruge jubilæet til at sætte chaufførerne i fokus, for de er vores vigtigste råstof, siger Lars Christensen.

- Derfor kan de på dagen holde ind i deres pause og bestille et godt måltid mad. Sted og menu efter frit valg, og de får refunderet udgiften af firmaet, siger Lars.

Senere vil der blive holdt en rigtig fest med deltagelse af chauffører og påhæng. Det bliver en fest med middag, musik, dans og underholdning.

I forbindelse med jubilæet har Steen Christensen lavet et jubilæumsskrift over de 100 år, der er gået.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094