23948sdkhjf

Giv smøremidlerne større omtanke

Rådgivning kan ikke bare optimere lageret af smøremidler hos en vognmand eller logistikvirksomhed - den kan også videreformidle den seneste viden omkring markedsudviklingen og nye olier

Hos energiselskabet OK er den gode rådgivning og service ligeså vigtig som produkterne. Og rådgivningen er netop vigtig, hvis man som transportvirksomhed vil optimere på sine smøremidler.

- Vi ser, at vognmænd ofte bruger flere typer motorolie. Derfor mener vi, at man med fordel kan gennemgå lagerbeholdning eller lade sin leverandør og rådgiver gennemgå den - så man eventuelt kan reducere typerne af motorolie til færre typer.

- På den måde kan man både reducere lagerbeholdningen og minimere risikoen for fejlpåfyldning, siger Mikael Erlandsen, som er produktteknisk ansvarlig for smøremidler hos energiselskabet OK.

Mikael Erlandsen rådgiver blandt andet OK’s transportkunder.

En anden fordel ved at lade en professionel rådgiver se på den samlede pakke af smøremidler er, at nogle produkter eller sammensætningen af nogle produkter kan give forlængede skifteintervaller.

- Det er en fordel, især for en stor vognmand, at ensrette skifteintervallerne, så man kan tage bilerne ind på samme tid. Igen beror det på en gennemgang af specifikationerne, understreger Mikael Erlandsen. Han mener, at man også kan se på eksempelvis gearolien, så man eventuelt kan kombinere med skift på denne.

- Vi kan eksempelvis også hjælpe kunden med at se på, om der er fordele ved at skifte fra et mineralsk produkt til et syntetisk og eventuelt reducere antallet af olier på lageret. Vi kan værdisætte for kunden, hvad man får ved at vælge et syntetiske produkt, siger han.

Opdateret på markedet
Markedet for smøremidler ændrer sig løbende. Derfor kan man som transportvirksomhed med fordel lade en ekstern rådgiver gennemgå sine smøreprodukter. Dermed behøver man ikke selv investere tid i at følge markedstendenserne. Det giver desuden en sikkerhed for, at man bruger de rigtige produkter.

- Vi ser på det generelle marked for smøremidler, og vi følger tendenserne og udviklingen af nye olier, siger Mikael Erlandsen.

- Når vi gennemgår en kundes smøremidler, ser vi på hele vognparken, og der kan sagtens være en olie, som kan dække tre forskellige fabrikanter, siger Mikael Erlandsen og fortsætter:

- Som udgangspunkt skal man overholde specifikationerne, men ofte er der også alternative anbefalinger. Vi har den tekniske viden og kender anbefalingerne, så vi kan vejlede kunderne.

OK har et bredt sortiment af smøremidler og er den danske forhandler af Mobil i Danmark. Til transportsegmentet er især Mobil Delvac-serien interessant.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092