23948sdkhjf

Flot punktum for touren

I går kunne MAN sætte et flot punktum for sin ”New MAN Truck Tour” hjemme på hovedkontoret i Greve efter 22 dage med intensiv fremvisning og prøvekørsel af de nye MAN TGX-lastbiler.

- Vi er så glade, at vi næsten ikke kan få armene ned, er pressechef Claus Lindholms umiddelbare kommentar.

- Vi har fået en meget positiv respons alle steder. Vi har været hele landet rundt til vores filialer og MAN-forhandlere. Vi har været to dage hvert sted – hos i alt 11 forhandlere.

Hvert besøg har varet to dage: Dag 1 var for inviterede kunder, dag 2 blev der holdt åbent hus for alle. Karavanen bestod af seks TGX lastbiler, som kunderne kunne prøvekøre. Dertil en del biler fra den lokale forhandler og Max Hunts to store biler.

- På grund af corona’en måtte vi udskyde vores ”tour” til efter sommerferien og ændre vores oprindelige koncept, fortæller Claus Lindholm.

- Vi valgte at holde det hos de lokale forhandlere i en størrelse, hvor vi kunne opfylde corona-restriktionerne med trucker-telt, truckerbar og Max Hunts to biler. Det passer fint ind i vores filosofi, og der har været masser af hygge. Det har de besøgende sat pris på, og de lokale forhandlere har også været glade.

På kunde besøg

Hen over sommeren har MAN heller ikke ligget på den lade side.

- Vores biler begyndte at komme hjem først på sommeren, så vi fandt på at tage på ”customer visits,” hvor vi besøgte kunder med et par TGX’ere. Vi havde god tid til at vise bilen frem til vognmanden og hans chauffører.

- Det var rigtig hyggeligt. Vi stod og grillede pølser, mens der blev prøvekørt biler. Kunderne satte stor pris på, at vi kom ud til dem, og at alle ansatte kunne være med.

Transportmagasinet: Giver det noget salg?

- Ja, det ved jeg, at det har gjort. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra de forskellige filialer.

Flere besøg

Hermed er det ikke slut. Netop i disse dage, hvor man pakker TGX-touren ned, lægges planerne for de næste lanceringer. Om et par måneder kommer distributionsbilerne TGL og TGM, og et par måneder herefter kommer entreprenørudgaverne af TGL og TGM.

- De skal også vises frem, siger Claus Lindholm.

- Det bliver ikke lige så stort et arrangement som vores TGX-lancering; men vi skal da ud på landevejen og besøge kunderne.

- Vi har masser af spændende i vente, selv om vi lige nu har koncentreret os om TGX, slutter Claus Lindholm.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.118