23948sdkhjf

En gammel Olsen-dreng vender hjem til fragtmandsfirmaet

Efter 15 år hos Politiet er Kenneth Hansen vendt tilbage til fragtmandsfirmaet Peder Olsen & Søn - sin gamle læreplads

I tirsdags den 1. marts tiltrådte Kenneth Hansen i en nyoprettet stilling som driftskoordinator hos Peder Olsen & Søn A/S, Fragt-og Vognmandsforretning i Tietgenbyen i Odense. Her skal Kenneth beskæftige sig med virksomhedens nye elektroniske sorterings- og turplanlægningssystem og overordnet hjælpe de 45 distributionsbiler afsted om morgenen.

Kenneth Hansen er oprindelig udlært hos Peder Olsen & Søn. Han blev den 1. juli 2000 udlært som chauffør. Herefter stod den på militærtjeneste blandt andet med seks måneders udstationering i det tidligere Jugoslavien.

Efter endt militærtid kom Kenneth tilbage til fragtmandsforretningen som teamleder og forvalter. Om eftermiddagen stod han for disponering og læsning af lastbiler til Sjælland.

15 år hos Politiet
I 2007 søgte Kenneth ind til politiet og fik jobbet. Her har han været i næsten 15 år og bestredet mange forskellige funktioner.

Kenneth har udviklet sine faglige kompetencer og fået stor erfaring i forståelse af menneskelige relationer og konflikthåndtering. Det bliver af stor værdi for hans virke hos Peder Olsen & Søn.

Har aldrig rigtig sluppet branchen
Kenneth har faktisk aldrig helt forladt Peder Olsen & Søn. Har har ofte været forbi og kørt som afløser, når tiden tillod det.

- Jeg har altid følt, at jeg var en del af teamet hos Peder Olsen, siger Kenneth.

- Jeg har nok aldrig rigtig sluppet fragtmandsbranchen helt. Jeg har altid syntes godt om miljøet, og jeg har altid godt kunnet lide den måde, som Henrik Olsen har drevet forretningen på: Altid ordentlig, ligefrem og med et smil på læben.

- Det bliver utroligt spændende at komme tilbage hvor det hele startede. Da jeg blev udlært, var der 12 ansatte og vi var fire elever. Nu er der 120 ansatte, hvoraf de 16 er elever. Det er sgu’ flot. Jeg glæder mig til at komme i gang igen, siger han. 

Kollegaerne i Peder Olsen & søn glæder sig til det fremtidige samarbejde med Kenneth Olsen. De betegner ham som en vellidt, omgængelig, social og humørfyldt kending.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.07