23948sdkhjf

Sverige bruger halv milliard på fremtidens el-system

Der er forventninger til, at Fremtidens El-system skal kunne gøre transport langt mere bæredygtig.

De svenske energimyndigheder investerer 552 millioner kroner (knap 400 mio. danske kroner) i et nyt forsknings- og innovationsprogram, der hedder Fremtidens El-system.

Programmet har fokus på el-produktion, el-forbrug og fremtidens el-net. Det overordnede formål med programmet er at imødekomme udfordringer, der er knyttet til den øgede elektrificering af samfundet og opnåelsen af målene for et bæredygtigt energisystem.

- Denne investering er ganske enkelt nødvendig for at fremme og facilitere den elektrificering, der skal sikre omstillingen til et bæredygtigt energisystem, siger Robert Andrén, der er generaldirektør i den svenske Energimyndighet..

- Vi skal udvikle og teste nye løsninger, der muliggør en betydelig elektrificering i flere sektorer på samme tid uden at risikere el-systemets forsyningssikkerhed, konkurrenceevne eller økologiske og sociale bæredygtighed, siger han.

Svenskerne har således store forventninger til, at el-systemet skal kunne gøre transporten langt mere bæredygtig.

Vedvarende el-produktion
For den svenske Energimyndighet handler det om at have et helhedssyn på udfordringer inden for el-anlægsområdet og de behov, der opstår som følge af øget elektrificering i samfundet.

- Ambitionen er, at vores el-net skal muliggøre udviklingen mod en stigende andel af vedvarende el-produktion og en elektrificering af samfundet.

- For at kunne imødekomme forventningerne til el-systemet og nå vores energi- og klimapolitiske mål er der brug for en kombination af ny teknologi, nye services og øget viden, siger generaldirektøren.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094